Os og Verdenssamfundet, WCCM

Vi tilbyder starthjælp til meditation med børn f.eks. med minikonfirmander, konfirmander, skole- eller børnehaveklasser. Over hele verden bliver det mere og mere almindeligt at hjælpe børn til at meditere.

Kristen meditation adskiller sig fra mindfullness ved at det åbner for børnenes naturlige tilgang til spiritualitet på en åben og ikke forkyndende måde. Mindfulness har banet vejen for det næste skridt, som er at træde ind i det uendeligt store univers, som spiritualiteten lukker op for. Ligegyldigt hvilken trosretning man peger i retning af har den spirituelle del af troen sin egen gren. Her kan man mødes på tværs af kulturelle og religiøse forskelle. Børn har en naturlig tilgang til dette store fælles menneskelige rum.

Verden over udvikler børnemeditation sig hurtigt i denne tid. Børnene af i dag savner i den grad ro og fordybelse, at de selv efterlyser mere meditation, når først de er kommet i gang. Børn har let og hurtig adgang til fordybelse, når de får anvisningerne i små portioner.

Dette projekt er støttet af Folkekirkens Pædagogiske Udviklingsfond og finder sted på Langeland. Her mediterer vi med minikonfirmander i efteråret 2019.

WCCM er et verdensomspændende fællesskab af meditationsgrupper, der udbreder kristen meditation på baggrund af Ørkenfædrenes oprindelige kristendom. Benediktinermunken John Main har lagt grunden til fællesskabet og begyndte for ca. 30 år siden pionerarbejdet med at udbrede kendskabet til en kristen meditationspraksis, tilpasset nutidens mennesker. WCCM er inkluderende og dialogskabende i forhold til andre religioner og til ikke troende mennesker. 


Se evt. mere på www.wccm.org og www.kristenmeditation.org


© 2019 tildeart, Hennetvedvej 28, 5900 Rudkøbing
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang